Kropslig stress.

Du kan være stresset uden at overbelaste kroppen

Vores krop er bygget til at håndtere kortvarige stressfaktorer i hverdagen. Dag-til-dag stressreaktioner koordineres af ANS (det autonome nervesystem). Først aktiveres “kamp/flugt”-tilstanden (SNS) for at hjælpe os med at klare udfordringen. Når udfordringen er overstået, træder “hvile og reparation”-tilstanden (PNS) i kraft.

Før en jobsamtale kan vores hjerte f.eks. banke, eller vi kan pludselig få brug for at gå på toilettet. Det er tegn på, at (SNS) er aktiveret. Det er normal og skal ikke undgåes. Hver gang vi bevæger os fleksibelt mellem SNS og PNS, træner vi faktisk kroppen til at håndtere fremtidige stressfaktorer.

Stress kan ophobe sig i kroppen.

Virkningerne af kropslig stress kan ophobe sig i kroppen, når SNS og PNS ikke er i balance over tid. Hvis vi ikke går i fysiologisk hvile regelmæssigt, er det som altid at være i kamp/flugt tilstand uden pauser til at reparere og genopbygge ressourcer. Kroppen bliver gradvist nedbrudt og udmattet.

Vores krop reagerer på stress på samme måde, uanset om det kommer fra vores krop, sind eller ting, der sker omkring os.

Når stress fortsætter i lang tid uden pause

Vedvarende kropslig stress aktiverer immun- og hormonsystemet, som kan bruge meget energi. Hvis kroppens ressourcer bliver opbrugt for hurtigt, opstår der træthed som en måde at spare på energien. Vi føler os udmattede eller “udbrændte”. Faktorer som dårlig kost, dårlig søvn eller alvorlige sygdomsperioder kan bidrage til at udtømme ressourcerne og fremskynde udbrændthedsprocessen.

Funktionelle symptomer dukker ofte op i en periode med overdreven eller langvarig stress. Af den grund kaldes de nogle gange stressrelaterede symptomer.

Når processen med kronisk stress når udbrændthed, er det ofte med symptomer som lav energi, urolig søvn, muskelubehag, svaghed og vedvarende betændelse på lavt niveau med hyppige infektioner.