Er din krop fastlåst i et alarmberedskab?
Sensibilisering
Vores kroppe har udviklet sig til at være gode til at lægge mærke til ting, der kan være skadelige for vores helbred og kropslige sikkerhed.
Denne følsomhed hjalp vores forgængere med at overleve i en verden fuld af trusler.
Vores tærskel for at reagere på noget som en trussel kan gå op og ned. Når vi er stressede, kan kroppens alarmsystem blive mere følsomt, så den reagerer på ting, der normalt ikke ville være et problem.
Med tiden kan kroppen ændre sit udgangspunkt, så det at være hyperreaktiv over for trusler bliver vores nye autopilot. Denne proces kaldes “sensibilisering”. Det kan ske i forskellige kropssystemer.
For eksempel kan vores sanser blive hyperfølsomme. Det kan give problemer som susen for ørerne, at vi bliver generet af skarpt lys, eller at vi føler smerte mere intenst.
Vores immunsystem, som reagerer på skadelige kemikalier og sygdomme, er et system, der kan blive sensibiliseret. Det kan lære at reagere på dagligdags ting som en trussel. Det giver os symptomer, som om vi er allergiske over for mange forskellige ting, eller som om vi altid bliver syge (influenzalignende tilstand).
Opbyg tolerance for at bryde sensibilisering.
Hvorfor
Den gode nyhed er, at sensibilisering kan reduceres igen Der er måder, hvorpå man kan hjælpe kroppen med at lære at tolerere de ting, der udløser symptomer, og skrue ned for alarmberedskabet.
Ting, du kan gøre for at hjælpe kroppen med at opbygge tolerance og undgå endnu mere sensibilisering.
Hjælp din krop med at slappe af:
Når du er stresset, er kroppen automatisk mere følsom over for ting, der kan genere den. For at opbygge tolerance er det vigtigt at opbygge din evne til at finde fysiologisk hvile. Det betyder langsom, dyb vejrtrækning og et roligt sind. Forskning viser, at immunsystemet reagerer positivt på afslapningsøvelser. Gennem afslapning giver vi vores krop mulighed for at slukke for det høje alarmberedskab.
Lad din krop vide, at den er okay:
Din krop har brug for at vide, hvornår sygdom eller fare er overstået. Ting som at bevæge sig roligt, tilbringe tid udenfor, spise nærende mad og være sammen med venner hjælper din krop med at forstå, at den ikke længere er i fare.
Du kan gradvist øge din tolerance for triggere ved at arbejde med eksponering:
Man kan ikke opbygge tolerance uden at udsætte sig for de triggere, som oprindeligt udløste symptomerne. Undgåelse af triggere gør bare, at kroppen fastholdes i sin alarmtilstand. Ved gradvist at eksponere, dvs. udsætte, din krop for triggere, og samtidig berolige din krop, vil din krop lære, at det faktisk er sikkert og helt ok. På den made vil din krop efterhånden opdatere sine reaktioner, så den reagerer mindre og mindre med symptomer.
Vi ved fra mange års forskning og klinisk erfaring, at eksponering er en af de mest effektive metoder til at arbejde med funktionelle symptomer. Du kan starte med at udsætte din krop for en lillebitte smule af det, der generer dig, og så lidt efter lidt øge “dosis” af eksponeringen for at lære din krop, at det ikke er farligt.
Bevar roen, når du udsætter dig selv for triggere:
Det er okay at udløse ubehag eller en kropslig stressrespons, når man arbejder med eksponering, men det er vigtigt at kende til måder at skrue ned for stressresponsen. Hvis du ikke kender en måde at skifte kroppen til fysiologisk hvile (SNS skal du arbejde på at udvikle denne færdighed, før du begynder at arbejde med eksponering.
Gør ikke tingene værre:
Det er vigtigt ikke at gøre din krop endnu mere følsom. Det kan du gøre ved at tage tingene et skridt ad gangen og ikke stresse din krop for meget på én gang. Hvis du har været meget bekymret for, hvad dine symptomer kunne betyde, er det også vigtigt at ændre historien. At udvikle tillid til din krops evne til at komme sig og lære en anden reaktion på triggere vil hjælpe kroppen med at føle sig sikker nok til at slappe af.
Professionel støtte
Hvis du har symptomer fra immunsystemet, som er nye eller bekymrende, er det vigtigt at diskutere dem med din læge. Din læge bør vurdere og undersøge dig og kan anbefale yderligere undersøgelser. Det er for ikke at overse en infektion eller en autoimmun sygdom. Disse typer sygdomme giver mange af de samme symptomer, som mennesker med et sensibiliseret system oplever.
Det kan være fristende at tro, at vi bare kan tage medicin for at slukke for sensibiliserede reaktioner. Antiinflammatorisk medicin, f.eks. antihistaminer eller paracetamol, hjælper nogle mennesker med at håndtere opblussen af et sensibiliseret immunsystem. Men denne strategi er ofte mindre nyttig, end den ser ud til. For eksempel hjælper stærkt smertestillende medicin som fx. morfin præparater os med at undgå smerte på kort sigt, men på længere sigt kan det øge sensibiliseringen og tilmed give afhængighed.
Hvis du har længerevarende symptomer, som passer med et mønster af overfølsomhed, er det en god idé at samarbejde med en sundhedsprofessionel om at lægge en personlig plan for at opbygge tolerance.
Den bedste plan er tilpasset til dig og til din krop, og hvad der trigger netop din overfølsomhed. Hvis motion f.eks. udløser symptomer, kan en fysioterapeut hjælpe med at lave et personligt motionsprogram, der er sikkert for dig. Hvis visse fødevarer eller kemikalier generer dig, skal du måske tale med en diætist eller en allergispecialist. Hvis frygt og bekymringer kommer i vejen, kan en psykolog hjælpe dig med at arbejde med tanker og følelser under eksponeringen.
Hvis du har meget alvorlige symptomer, kan du have gavn af et team af forskellige sundhedseksperter, der kan hjælpe dig med at håndtere problemet fra flere sider.
