Hvilke fornemmelser er du opmærksom på lige nu?
Interoception
Hvilke forklaringer er relevante for dig?
Interoception er den fornemmelse, vi har af det usynlige som foregår i kroppen.
Vi oplever verden gennem vores sanser. Vi kender især syn, hørelse og følesans som måder at mærke omgivelserne på.
1) Men vi har også mange specialiserede sanser, som hjælper os med at opfatte, hvad der sker inde i kroppen. Den måde, vi sanser kroppens indre på, kaldes interoception.
Mange symptomer begynder som fornemmelser i kroppen. Vi mærker for eksempel en trykken for brystet eller bliver opmærksomme på, at vores hjerte banker.
1) Det kan umiddelbart virke som en simpel proces: at lytte til de signaler, kroppen sender til hjernen.
Men det er det ikke!
Tilgange til at håndtere symptomer
At forstå hjernens rolle i interoception kan være nøglen til at ændre vores forståelse af symptomer.
Hvis vi forstår, at symptomer ikke altid fortæller os noget om kroppens aktuelle tilstand, giver det os mulighed for at fortolke symptomerne på en ny måde.
Når vi forventer smerte, ubehag eller et andet symptom, har vi to muligheder:
1. Undgåelse
En måde er at undertrykke ubehaget ved følelsen.
Mange mennesker distraherer sig selv fra ubehagelige følelser ved altid at have travlt eller gribe ud efter deres telefon, når de forventer en ubehagelig følelse. Stoffer og alkohol er andre strategier til at undgå følelser.
Distraktion er ikke altid en dårlig ting. Men hvis vi altid rækker ud efter ting uden for os selv for at få det bedre, kan vi miste kontakten med vores fornemmelse for, hvad kroppen egentlig har brug for.
Nogle gange gør de ting, vi rækker ud efter, problemerne værre på længere sigt. Vi kan blive afhængige af andre, som kan svigte os, eller vi kan sidde fast i jagten på en løsning udefra.
2. Nysgerrighed
Alternativet er at vende sig mod følelserne med mild nysgerrighed.
Nysgerrighed er det modsatte af frygt.
Så når vi prøver at være nysgerrige på en fornemmelse eller noget i omgivelserne, lærer vores nervesystem, at det ikke er farligt.
Ved at iagttage hvordan følelser opstår, fornemmes og forandres over tid opdager vi, hvordan fornemmelser kommer og går. At lære dette hjælper os med at forholde os til symptomer på nye måder.
Gør det til en vane at tjekke ind med din krop og dine omgivelser med jævne mellemrum i løbet af dagen.
STOP-øvelsen: Instruktioner
Start med at forpligte dig til at lave øvelsen én gang om dagen. Den behøver ikke tage mere end 5 minutter. Du kan sætte en alarm på din telefon eller skrive en note som reminder. Når du har vænnet dig til øvelsen, kan du begynde at bruge den i dine pauser i løbet af dagen – lidt som en “sanse-snack.”
Der er 4 enkle trin:
S – for Stop: Tag en pause fra det, du er i gang med. Vend din opmærksomhed indad.
T – Tjek: kom i kontakt med fornemmelserne eller følelserne i din krop lige nu. Du kan forankre dig i kroppen på en hvilken som helst måde, der fungerer for dig. F.eks. ved at følge din vejrtrækning i nogle få åndedrag eller ved at lægge hånden på dit hjerte.
O – for Observer. Her lægger man mærke til symptomer, tanker, følelser og handlingsimpulser, som er til stede i øjeblikket.
P – for Prioriter. Prioriter at passe på og pleje dig selv. Har du brug for at tage en pause, lave en vejrtrækningsøvelse eller bevæge din krop på en bestemt måde ud fra det, du har observeret?
Forbindelse gennem åndedrættet
Vejrtrækningen kan være en god støtte, når vi lærer at lægge mærke til kroppen på en rolig og nysgerrig måde. Når vi følger åndedrættet, mens det kommer, flyder og ændrer sig, oplever vi det helt direkte.
Vi kan bruge vores åndedræt til at udforske følelser i kroppen. Langsom, dyb vejrtrækning hjælper os med at tolerere og blive i ubehaget. Men åndedrættet kan også hjælpe os med at transformere følelser.
Du er måske allerede bekendt med nogle af disse teknikker. Fødende kvinder får vist, hvordan de kan trække vejret ind i deres veer for at løsne op for de krampende muskler.
På samme måde kan vi bruge vejrtrækningen som en hjælp til at løsne fastlåste følelser.
Hver udånding er en mulighed for at give slip.
Når vi trækker vejret ind i en stram eller sammentrukket del af kroppen, kan vi visualisere, at den åbner sig og giver plads og lethed.
Du skal ikke bekymre dig, hvis disse mere meditative tilgange føles udfordrende. Alle kropslige aktiviteter – som at strække sig, danse eller lave havearbejde – kan hjælpe os med at blive bedre til at mærke kroppen.
Hvilke forklaringer er relevante for dig?
