Har du haft en oplevelse, der ændrede din krop?

Traume.

Et traume er, når der sker noget overvældende, og din krop føler sig utryg.

Der findes forskellige former for traumer.

Én slags er, når der sker noget voldsomt, som f.eks. at være ude for en alvorlig ulykke.

Men der er andre typer traumer, som kan udvikle sig langt mindre dramatisk.

For eksempel kan udviklingstraumer være relateret til, hvor trygge (elskede og ønskede) vi følte os hos vores omsorgspersoner meget tidligt i livet. Hvis den manglende tryghed i barndommen varer længe og påvirker mange områder af livet, kaldes det et komplekst traume. Det kan påvirke den følelsesmæssige regulering, dvs. hvor god man er til at mærke og håndtere sine følelser, og hvor let det er at stole på andre.

Traumer kan få din krop til at tilpasse sig.

Vores kroppe tilpasser sig traumer på forskellige måder. Angst, anspændthed eller stress kan være måder, hvorpå kroppen husker, at livet kan være farligt.

Kroppen kan lære at bruge flugtmetoder som dissociation, når tingene bliver overvældende. Over tid kan disse tilpasninger blive hængende, selv når den oprindelige fare er overstået. De kan begynde at skabe flere problemer, end de løser.

For at vende disse tilpasninger og hele efter et traume er vi nødt til at gøre mere end bare at tale om det. Vi er som regel nødt til at inkludere vores kroppe i helingsprocessen. Traumefokuserede terapier hjælper med dette. Behandlinger (såsom somatisk psykoterapi eller EMDR) arbejder med, hvordan vores kroppe og erindringer er forbundet i helingsprocessen.

 

Marias Erfaring

Kroppen har en naturlig “ryste-mekanisme” til at bearbejde traumer og spændinger. Ligesom man ofte ser dyr ryste noget af sig efter en farlig situation, er vi faktisk programmeret til at gøre det samme, vi gør det bare ikke så ofte i hverdagen.

Måske har du gjort det, når du har rørt ved noget ulækkert, eller en edderkop er kravlet på dig, men ellers undertrykker vi ofte vores “rystetrang”.

Før i tiden blev jeg overrasket over, at jeg begyndte at ryste, når jeg nogle gange fortalte om voldsomme hændelser, og jeg forsøgte at undertrykke det, da det kunne se voldsomt ud. Nu giver det mere mening, at det bare er kroppens reaktion, og det er meget mere behageligt at lade kroppen ryste det af sig.

Jeg stødte på dette koncept i somatisk terapi. Jeg har også hørt, at trauma release response therapy, som bruger den samme tilgang, har hjulpet andre patienter med funktionelle lidelser.