Peger dine symptomer på, hvad din krop har været igennem?
Kroppens hukommelse.
Vi tænker typisk på hukommelse som det, vi kommer i tanke om, når vi husker et bestemt tidspunkt i vores liv.
Kropshukommelse er anderledes. De er lagret i vores væv og på de måder, vores kropslige systemer har tilpasset sig på.
Vi kan vågne op med et symptom i dag, simpelthen fordi vi havde det i går. Symptomet er et hukommelsesspor, der er lagret i kroppens væv.
Kropshukommelse kan være forbundet med nervesystemet. For eksempel når nervebanerne ikke opdaterer, efter at en skade er helet, kan smerten vare ved.
Kroppen lagrer også minder om ting, der er sket for os. Stress eller traumer kan lagres i kroppen som spændinger og reaktionsmønstre, selv efter at vi tror, at vi har glemt det eller er kommet videre.
Forpligt dig til at gøre noget anderledes.
Hvorfor?
Når vi har symptomer, kan du prøve at tænke på det som en signal fra kroppen om, at tingene skal være anderledes. Den gode nyhed er, at kroppen tilpasser sig en smule, hver gang den oplever noget nyt. Ved at bevæge sig gennem verden på nye måder kan kroppen ændre gamle spændingsmønstre og finde ny frihed og lethed.
Principper, der skal overvejes, når man planlægger genoptræning.
Vellykket symptombehandling handler ofte om konsekvens og bæredygtighed, ikke om hurtige løsninger. Disse principper gælder, uanset hvilke symptomer du arbejder med, selvom principperne skal tilpasses din unikke situation.
Forpligtelse
For at skabe forandringer i din krop skal du starte med at ændre, hvad du gør med din krop. Lav en plan for at praktisere en ny vane, reaktion eller færdighed i et bestemt tidsrum. Vælg, hvad du vil arbejde med, ud fra hvad du forstår om dine symptomer. Vælg noget, der matcher dine nuværende evner, og noget, du tror, du vil kunne lide.
For de fleste nye vaner er det en god idé at øve dem hver dag. Du kan sætte en alarm eller gøre det til en del af din daglige rutine for at hjælpe dig med at huske det. Du skal vide, at jo mere du øver dig, jo bedre bliver du.
Start lavt, gå langsomt frem
At læse eller tænke på at gøre noget er ikke nok, så du er nødt til at starte et sted. Vælg et udgangspunkt, der føles behageligt. Undgå at presse dig selv for hårdt, da det kan give bagslag. Gradvise fremskridt er mere effektive og bæredygtige. Det gælder for fysisk aktivitet, men også for vaneændringer.
Hvis du f.eks. prøver at spise sundere, er det bedre at starte med at lave et godt måltid om ugen og bygge videre derfra, eller indføre lidt mere grønt her dag, end det er at prøve at lave alle måltider om fra dag 1.
Arbejde inden for kroppens grænser:
Kroppens grænser kan have ændret sig, især hvis du tidligere var i god form og aktiv. Det er der ingen skam i. Lyt til de signaler, din krop giver dig ud over symptomerne. Vær for eksempel opmærksom på dit åndedrætsmønster, når du træner. Hvis du gisper efter vejret, så sæt farten lidt ned.
Udvidelse af, hvad din krop kan gøre:
Kroppen lærer ved at gøre og gentage. Hvis vi gør noget anderledes med vores krop tilstrækkeligt mange gange, vil det ændre kroppens struktur og funktion. Undgå at overbelaste dig selv ved at introducere store spring i anstrengelse, kroppen tilpasser sig bedst gennem langsomme og bæredygtige fremskridt.
Evaluér resultaterne:
Når du har praktiseret din nye vane i et stykke tid, skal du evaluere, om det hjælper dig. Hvis du ser gode resultater, og du synes, det er nyttigt, så fortsæt. Måske vil du bygge videre på det, du har lært, og tilføje noget nyt. Men hvis du ikke kan se nogen forandring, er det okay at stoppe og prøve noget andet.
Sig tillykke til dig selv
Det kan være svært at holde fast i nye vaner! Det kan føles lidt mærkeligt at presse sig selv, og det tager tid at lære at passe på sig selv ved at skabe nye vaner. Du behøver ikke at foretage store ændringer med det samme; selv små skridt er gode. Det vigtige er at foretage en eller anden form for ændring, uanset hvor lille den er.
At bevæge kroppen er supervigtigt i genoptræning, fordi det hjælper kroppen med at lære nye måder at være på. Når du prøver forskellige bevægelser, er det som at give dig selv flere muligheder for at finde frihed og lethed. Det gør det lettere at skabe forandringer på andre områder i livet.
Når man arbejder med at få det bedre, bør bevægelse eller træning være motiveret af at føle sig godt tilpas og give kroppen ro. Hvis man begynder at fokusere på at forbrænde kalorier eller af at præstere, kan det have den modsatte effekt.
Professionel støtte
Fysioterapeuter eller psykomotoriske terapeuter er sundhedspersonale, der kan give dig råd om, hvordan du kan opdatere dine kropslige vaner på måder, der hjælper dig mest muligt med at blive mere fri af dine symptomer.
Ergoterapeuter kan give dig råd om, hvordan du strukturerer daglige rutiner og overvinder de forhindringer, der er, når man vil gøre tingene anderledes.
Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe dig med at tænke over dine nuværende automatiske reaktioner på sygdom og finde muligheder for at reagere anderledes.
Det kan være meget sjovt og motiverende at skabe nye vaner eller lære nye færdigheder sammen med andre.
De fleste lokalsamfund har grupper, som du kan deltage i. Det kan være madlavning, dans, yoga, havearbejde, gåture eller andre former for genopbyggende aktiviteter.
Det er vigtigt, selv i en gruppe, at du bevæger dig i et tempo, der giver dig mulighed for at være opmærksom på din krop, og hvad den har brug for. Det kan være en god idé at lede efter grupper, der er annonceret som rolige eller genopbyggende, egnede til restitution, traumearbejde, eller for ældre voksne, helt afhængig af, hvad du har brug for og hvor du er i livet.
Når du første gang deltager i en gruppe, er det en god idé at være modig og tale med underviseren før du starter. Du kan forklare, at du er ved at komme dig efter symptomer og har nogle aktuelle begrænsninger i kroppen. Det vil hjælpe dig til ikke at føle dig presset til at deltage i bevægelser, der ligger uden for dine nuværende grænser.
