Hvilken vej fører dine tanker hen?
At tænke på symptomer.
Der er forskellige måder at tænke på symptomer.
For eksempel kan du tænke på symptomer som naturens alarmsystem. Alarmen advarer os om mulige problemer i kroppen. Symptomerne får os til at være opmærksomme på, hvor der kan være en skade eller sygdom.
Nogle måder at tænke på er mere hjælpsomme end andre. Det, der sker i vores tanker, har indflydelse på vores krop. Hver tanke skaber en krusning, der giver genlyd i os.
Bekymringer og overtænkning skaber kropslig stress, som vedligeholder træthed og andre symptomer. Ved at bevare roen og omfavne accepterende tanker kan vi hjælpe kroppen med at komme ind i en tilstand af fysiologisk hvile og reparation.
Det er værdifuldt, hvis den måde, du ser dine symptomer på, giver mulighed for, at symptomerne kan ændre sig. Vores tanker er fundamentet, som vi kan bygge vejen til bedring på. Når du forventer, at din krop får det bedre, er du mere tilbøjelig til at foretage handlinger, der understøtter denne proces.
Vær nysgerrig på symptomer.
Hvorfor?
Dine tanker kan hjælpe din krop med at skifte fra alarmtilstand til helbredelsestilstand.
Her er nogle råd, som du kan udforske, og som kan hjælpe dig med at ændre dine tanker og bane vejen for bedring.
1. Stol på, at din krop kommer sig.
Mange mennesker kommer sig over funktionelle symptomer, og det er altid en vigtig del af denne bedring at have tillid til, at tingene kan og vil ændre sig.
Hvis dine læger identificerer en sygdomsproces, som der findes en behandling for, vil det hjælpe dig at stole på din krop og dens bemærkelsesværdige evne til at komme sig. Faktisk vil det hjælpe dig med at få mest muligt ud af behandlingen.
Kroppen har mange indbyggede helingsmekanismer. Derfor behøver du ikke altid at finde en specifik kur for at få det bedre. Der er mange måder, hvorpå vi kan støtte helingsprocessen.
2. Vær åben over for at blive beroliget.
Det er nyttigt at arbejde med at modtage en besked om normale testresultater, som viser at der ikke er tegn på alvorlig sygdom som noget positivt. Nogle gange kan man nemlig komme til at se det som en årsag til yderligere bekymringer (‘hvad er der så galt’).
Dit ængstelige sind vil måske blive ved med at forsøge at finde forklaringer på symptomerne. Hvis du føler dig bekymret og prøver at finde ud af, hvorfor du har visse symptomer, er det vigtigt at vide, at når symptomerne først er udløst, kan de blive ved med at dukke op uden en ny grund hver gang. Så det er okay at give tankerne en pause fra den konstante søgen efter forklaringer.
3. Tanker skaber flere tanker.
Det er let at blive fanget i en verden af ængstelige tanker. Det er vigtigt, at kroppen har plads til bare at være, mellem tankerne. For at få tankerne til at falde til ro kan du prøve at sige til dig selv: “Jeg er ikke mine tanker. Der er plads bag mine tanker”.
4. Mærk følelsen under tanken.
Når vi får en tanke, er der nogle kropslige fornemmelser, der ligger under tanken. Hvis vi ikke bliver fanget af at fortælle historier, kan vi give plads til at mærke fornemmelserne og følelserne under og lære noget nyt om os selv. Nogle gange overtænker vi som en måde at undgå at føle på. Spørg dig selv: “Hvad er det, jeg ikke er parat til at føle?” Hvis vi ikke bliver fanget af at tænke på de kropslige fornemmelser, kan mange af dem passerer hurtigt gennem kroppen.
5. Undersøg din indstilling til symptomer
Læg mærke til i løbet af dagen, hvornår din indstilling er til symptomerne, måske apatisk, dømmende eller undvigende? Prøv at skifte din indstilling til en, der er interesseret og venlig. Prøv for eksempel at byde et symptom velkommen på en nysgerrig måde. Føles symptomerne anderledes, når du har gjort det?
6. Tal venligt til dig selv.
Venlige ord til dig selv – modsat selvkritik – giver kroppen mulighed for at slappe af. Det er den tilstand, hvor genoprettelse og reparation bedst sker Prøv at lægge hånden på dit hjerte og send dig selv venlige, kærlige beskeder.
Uden venlighed over for os selv er vores mønster som regel at sabotere alle vores bedste anstrengelser gang på gang og ende tilbage, hvor vi startede. Dette er et særligt problem for de mange mennesker, der har tendens til at føle skam eller skyld, som nemt kan blive til selvkritiske tanker…
Hvis du genkender dette mønster af selvkritiske tanker, kan du vælge at afbryde dem ved at være venlig overfor dig selv. Det kan hjælpe at lægge en hånd på hjertet. Sig noget venligt til dig selv, måske noget som du kan øve dig I at sige, når de selvkritiske tanker dukker op. Og prøv at være så venlig og kærlig overfor dig selv, som du nu kan klare. Det kan godt være rigtig svært, hvis man har en vane med at tale grimt til sig selv. Gentag,indtil du føler, at det er oprigtigt. Undersøg, hvilken forskel det gør.
Professionel støtte
Samtaleterapi (også kendt som psykologisk behandling) anbefales ofte som en del af behandlingen af FSS. Det kan især hjælpe, hvis du kan se, at dine tanker- eller følelser forværrer dine symptomer, eller hvis du har svært ved at tale pænt til dig selv.
Kognitiv adfærdsterapi er den behandling, der er bedst afprøvet. Men der findes også andre terapiforme, som er hjælpsomme. Det er forskelligt, hvilke terapiformer du kan få adgang til gennem dit lokale sundhedsvæsen. Det betyder sandsynligvis mindre, hvilken form samtaleterapien har. Det vigtige er at finde en terapeut, der forstår dig og dine vanskeligheder.
Når vi føler os fanget i vores tankemønstre, kan medicin være en hjælp. Antidepressiv medicin, såsom Duloxetin eller Amitriptylin, ordineres ofte til helbredsangst, funktionelle lidelser og kroniske smerter.
Disse medikamenter forbedrer ikke kun humøret. De kan hjælpe kroppen med at slappe af og hjælpe med at danne nye nervebaner. Det kan hjælpe os med at starte forandringsprocessen, når vi føler os fanget og hjælpeløse.
