For at undslippe disse plagsomme tanker kan du ty til visse strategier.
En almindelig fremgangsmåde er at søge efter symptomer på nettet. Men det giver ofte bagslag – en simpel søgning efter hovedpine kan hurtigt føre til alarmerende sider om kræft, som giver næring til angsten i stedet for at dæmpe den.
En anden tilgang er at bestille tid hos lægen, når du opdager noget usædvanligt. Måske undgår du offentlige steder for at undgå at blive smittet med en virus, eller du søger tryghed hos venner og familie og taler ofte med dem om dine helbredsbekymringer.
Selv om disse handlinger er beregnet til at berolige dig, hjælper de normalt kun på kort sigt – hvis overhovedet.
Over tid kan de holde angsten i gang ved at gøre sygdom til et centralt fokus i dit daglige liv.
Det, der sker i vores tanker, har indflydelse på vores krop.
Bekymringer og overtænkning skaber kropslig stress, som vedligeholder træthed og andre symptomer.
Dette diagram viser to alternative måder at reagere på, når du bemærker en bekymrende tanke om et symptom
Til venstre kan du se, hvordan det at være fanget i tanker fører til en ond spiral.
Man finder ingen løsning ved at bekymre sig. Samtidig skaber grublerierne en ophidselse i det autonome nervesystem, som intensiverer de kropslige fornemmelser.
Det kan udvikle sig til en tilstand af panik.
Til højre kan du se, hvad der sker, hvis du nærmer dig fornemmelsen med nysgerrighed
At bruge åndedrættet kan hjælpe dig med at blive hos og udforske fornemmelser i kroppen, kan hjælpe vores kroppe med at komme ind i en tilstand af fysiologisk hvile.
Det giver os mulighed for at vende os mod de faktiske fornemmelser i kroppen. De bliver mindre skræmmende og dermed mindre intense.
At turde opgive at bekymre sig
Nogle gange tør vi ikke forvente at få det bedre. Vi bliver ved med at tro, at der inderst inde er en alvorlig sygdom i kroppen, som skal kureres. Vi lægger pres på os selv for at finde ud af, hvad det er, og bekymrer os om at sænke paraderne, hvis vi eller vores læger overser noget vigtigt, som kræver en særlig behandling.
Sådanne bekymringer virker logiske på overfladen. Vi holder fast i bekymringerne, fordi vi tror, at det vil beskytte os at tænke på et bestemt emne eller problem. Men grublerier fører os sjældent til nyttige løsninger.
Giv dit sind lov til at tage en pause fra den konstante søgen efter grunde til, at du har visse symptomer, og stol på kroppens evne til at hele og komme sig, når de rette betingelser er til stede.
Det betyder ikke, at man skal ignorere bekymrende eller nye symptomer.
Medicinske tests kan hjælpe os med at forstå, om der er noget specifikt, der skal gøres for at støtte vores helbred.
Det er vigtigt at finde en balance: hverken at skynde sig til lægen ved det første lille symptom eller helt at ignorere advarselssignaler.
