Hvem eller hvad hjælper dig med at komme i balance?

Regulering af nervesystemet.

Vores autonome nervesystem hjælper os med at reagere på, hvad der sker omkring os.

Denne reaktion er knyttet til vores intuition om, hvorvidt vi er i sikkerhed eller ej. Det betyder, at de steder, hvor vi opholder os, de mennesker, vi er sammen med, vores minder og relationsmønstre påvirker kroppens autopilot.

Det kan være på hjælpsomme eller uhensigtsmæssige måder.

Det hjælper at begynde at være opmærksom på, hvem eller hvad der hjælper os med at føle os i eller ude af balance.

  1. Steder

Nogle steder kan få os til at føle os anspændte eller bekymrede, mens andre får os til at føle os trygge og rolige. Tænk over de situationer, du opholder dig i. Er der balance mellem situationer, hvor du føler dig anspændt, og situationer, hvor du føler dig afslappet?

Hvis det er svært at svare på dette spørgsmål, så prøv at tune ind på dit åndedræt på forskellige tidspunkter af dagen og i forskellige situationer: Om morgenen, om aftenen, mens du scroller på de sociale medier eller er ude med en ven.

Læg mærke til, hvad der får dit åndedræt til at blive naturligt langsomt og dybt. Brug mere tid på at gøre disse ting.

      2. Andre mennesker

At være sammen med andre mennesker kan også påvirke, hvordan vi har det. Når vi f.eks. er sammen med begejstrede venner, føler vi os måske også begejstrede. Hvis vi er sammen med rolige og beroligende mennesker, føler vi os måske mere afslappede. Berøring, som at holde nogen i hånden, kan reducere smerte ved at berolige nervesystemet.

Men det har sine ulemper at være afhængig af andre for at regulere sig selv. Hvis man f.eks. er afhængig af en partner til at regulere sig, kan det føles angstprovokerende at være alene. Det kan gøre os sårbare over for at komme ind i afhængighedsskabende mønstre eller finde det svært at forlade voldelige forhold. Hvis du genkender dette i dine forhold, er det vigtigt at lære færdigheder til at regulere dig selv.

Terapeut Tip Sticker

Terapeuternes tip

Mange mennesker ‘lukker ned’ for kontakten til kroppen, når de bliver meget optaget af aktiviteter, der primært stimulerer sindet. Når vi f.eks. scroller på sociale medier, bevæger vores krop sig måske ikke, men vores sind er aktivt. Et overaktivt sind kan aktivere SNS og øge den kropslige stress.

Derfor kan noget aktivt, som f.eks. en gåtur i skoven, være mere afslappende for vores kroppe end at ligge på sofaen med hovedet fuld af bekymringer. Begynd at lægge mærke til, hvordan din krop har det under og umiddelbart efter en aktivitet. Hvis du føler dig oprevet eller anspændt efter noget, du troede var afslappende, kan det være, at det stresser din krop, uden at du er klar over det.